De visuelle følger

Vindmøller på havet har nogle indlysende fordele, men desværre også nogle alvorlige ulemper. Opstilles vindmøllerne lang fra kysterne, ( over 20 km. fra land ), er disse langt mindre synlige herfra og derfor ikke så dominerende i det visuelle helhedsindtryk. Samtidig når den kraftige støj fra vindmøllerne ikke frem til beboede områder og der opnås ofte en relativ høj el-produktion, grundet kraftigere vind og at det samtidigt blæser over længere tid.

Havvindmøller opstillet på havet er væsentlig dyrere at anskaffe, opstille og servicere end tilsvarende vindmøller på land. Disse vindmøller er uden sidestykke den absolut dyreste form for anlæg til fremstilling af el-energi, både når det gælder anden form for vedvarende energi eller andre former for konventionelle el-energi anlæg. Merproduktionen af el-energi fra havvindmøller, målt mod tilsvarende vindmøller på land, kan langt fra forrente merudgiften ved etablering og drift af disse.

Ulemperne fra havvindmøller relateres hovedsagelig til el-energi med en høj fremstillingspris og samtidig er der ofte problemer forbundet med sikkerheden omkring sejlads ved disse havvindmøller.

Kortudsnit over Aarhus bugt, med angivelse af fredede områder ( rødt ),  andre rekreative områder ( blå ) og de 2 havvindmøllegrupper ( gul )

Aarhus-Bugt

For at imødegå disse ulemper anvender man stadig større vindmøller og forsøger samtidig at placere havvindmøllerne nærmere kysten i såkaldte kystnære havvindmølleparker. Dette nedsætter anlægs- og drfitsomkostninger til et lidt lavere niveau, men til gengæld opstår der en del nye problematikker.

Størrelsen af de enkelte havvindmøller i kystnære havvindmølleparker er nu blevet så mega store, at disse enkeltvis som samlet, totalt dominerer det område hvori de opstilles. Der er intet der slører eller på anden måde minimerer det visuelle fra en kystnær vindmølle der har en højde op til 200 m, når man fra kysten iagttager denne. Samtidigt skal konstruktioner højere end 100 m forsynes med afmærkninger i form af farver på konstruktionsdele. Dertil skal havvindmøllerne markres med gult og rødt lys af hensyn til markering af fare og navigation og hvide højintensitive lysblink på møllehuset af hensyn til sejlende og flyvende trafik. Specielt de hvide højintensive lysblink er dominerende, da de skal blinke 40 gange i minuttet i alle døgnets 24 timer. Med 20 havvindmøller i Mejlflak projektet betyder dette , at der skal afgives 96.000 blink pr. time.

 

Visualisering

Nedenfor er vist 2 animeringer af lyssætning på kystnære havvindmøller, en for lyssætning om dagen og tilsvarende en for lyssætning om natten. Animeringen er forsøgt tilpasset forholdene ved den påtænkte Mejlflak Havvindmøllepark. Der tages forbehold for skaleringsfejl af alle mål, lysstyrker og – farver.

Animeringen er tilpasset en pc skærm med opløsning på 1280 * 1024 pixels og visning med fuld skærm. 

Vindmøllernes blink om dagen

Vindmøllernes blink om natten

Andre mere egnede lokationer

Der kan selvfølgelig findes kystnære lokaliteter til en havvindmøllepark, hvor den visuelle påvirkning er af en lidt mindre betydning, f.eks. ud for en tange til åbent hav. Naturstyrelsen har været opmærksom på denne problematik og har derfor screenet de danske kyststrækninger for egnede placeringer og fundet 6 områder egnede. Download Kystnære placeringer

Området ved Mejlflak er af indlysende grunde ikke medtaget i de områder Naturstyrelsen har fundet egnet til opstilling af kystnære havvindmøller. På kortet herover vises de enkelte havvindmøllers placering  i Mejlflak havvindmølleparken. Hver vindmølle er angivet  med et lille sort kryds.

Afstanden fra de nærmeste vindmøller til Tunø og Samsø er under 4 km. og som det fremgår af kortet er alle de nærmeste kyster, pånær 500 meter nord for Mariendal strand, af rekreativ karakter.

De røde områder angiver fredninger, hvoraf flere er af særlig betydning og erklæret for seværdige. Bemærk hertil at der på selve havbunden er angivet fredninger ved Mejlflak og Begtrup Vig.

De blå områder angiver sommerhusområder, campingpladser og andet af rekreativ karakter.

Hvorfor personerne bag Mejlflak havvindmølleparken oprindeligt har arbejdet med planer om opstilling af 44 havvindmøller, hver med en højde på 200 m, i dette område er helt uforklarligt.

At de samme personer, tvunget af omstændighederne med manglende placerings muligheder, senere har ændret antallet  til 20 havvindmøller, hver  med en højde på 200 m., er stadig ligeså uforklarligt.

At Energistyrelsen sluttelig har ændret højden af vindmøllerne til 150 m., er om ikke endnu mere uforklarligt.