Saglig debat om vindkraft

14.10.2015

Saglig debat om vindkraft ??

Af Peder Pedersen, Høgevænget 23, Mariendal, 8330 Beder

Når miljøorganisationen VedvarendeEnergi i en artikel i JP Aarhus forlanger en saglig debat om vindkraft, må man i det mindste forvente, at denne organisation selv er saglig.
I artiklen går Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi i rette med indholdet i JP Aarhus’ leder d. 01.10.2015. Lederen bar overskriften ’Mejlflak reddet’ og er skrevet efter at NRGI var tvunget til at drage konsekvensen af den manglende økonomi i Mejlflak havmølleprojektet og skrinlægge dette.

Den nuværende miljømæssige påvirkning
Mejlflak anvendes ofte som en samlet betegnelse for Mejlgrund og Lillegrund og er omfattet af et fredet område efter Natura2000 bestemmelserne og typen stenrev.
Specielt nord om Mejlflak pågår en omfattende skibstrafik, men også øst og syd for Mejlflak er der betydelig skibstrafik, ligesom der vest for Mejlflak pågår råstofindvinding.
Da disse aktiviteter foregår tæt på Mejlflak, er der alene herfra og allerede nu en betydelig miljømæssig påvirkning på habitatet

Monopæle og stenrev
Mejlflak havmølleprojektet omfatter 2 havmølleparker, hver med 10 havmøller. Den ene havmøllepark skulle opstilles på en ret linje, parallelt med og i en afstand på kun 60 meter fra Mejlflak Natura2000 habitatet.
Den anden havmøllepark skulle opstilles i en klynge ca. 4,5 km syd for den nordlige gruppe.
Fælles for de 2 havmølleparker er, at disse skulle placeres på hver sin side af en naturlig rende på havbunden, i en havdybde på 12-14 m og således at fundamenterne i form af monopæle, der rammes ned i havbunden, alle står på stærkt skrånende havbund.

Nedramning af monopæle på en skrånende havbund medfører, alt andet lige, at disse skal rammes længere ned i havbunden end på en flad havbund. Herved er der kun et minimalt behov for at udlægge sten for at danne et låg over og omkring monopælene efter at disse er rammet ned og dette betyder igen at en forøgelse af stenrevene bliver minimal.

Visuel vandalisering af Aarhus Bugt
De påtænkte havmøller i Mejlflak projektet skulle have en totalhøjde på ca. 150 m og en rotordiameter på 130 m, hvorved en rotor kan nå ind over selve Mejlflak Natura2000 habitatet. Herved er højden på havmøllerne ca. 3 gange højere end kranerne på Aarhus havn.
Videre skal havmøllerne døgnet rundt udsende lys med 48.000 hvide blink i timen, samt konstant lysende røde og gule lys for at advare trafik mod risiko for en kollision.
Det er komplet uforståeligt, at GMO i artiklen åbenbart konstaterer, at disse havmøller kun vil have en begrænset visuel påvirkning af omgivelserne, som stort set alle er fredede områder eller områder udlagt til fritidsformål.

Støj over og under havoverfladen på Mejlflak natura2000 habitatet
Havmøllerne i normal drift har allerede ved det der svarer til jævn vind en kraftig hørbar kildestøj, der ligger langt over høreskadegrænsen. Kildestøj ved højere vindhastigheder, såsom frisk eller hård vind angives ikke, men er med sikkerhed langt, langt højere end den tilsvarende ved jævn vind.
Udover den hørbare støj er der tillige lavfrekvent støj, der udbredes over store afstande. Den lavfrekvente støj stammer for en stor del fra vindmøllens gearkasse og transmitteres fortrinsvis til omgivelserne gennem mølletårnet.
Der vil derfor være en betydelig mængde støj fra havmøllerne der trænger ind i og henover Mejlflak Natura2000 habitatet, støj som skal adderes til de miljøpåvirkninger der i forvejen er over området.
I forbindelse med VVM redegørelsen for Mejlflak projektet er der gennemført en lovpligtig konsekvens vurdering af miljøpåvirkningen. Specielt under havoverfladen baserer denne vurdering sig overvejende på erfaringer fra andre havmølleprojekter som Horns Rev m.fl. og er sandsynligvis i tilfældet for Mejlflak direkte misvisende. Årsagen hertil er denne, at de sammenlignelige projekter alle står på et fladt plateau hvor støj frit kan udbredes til alle sider, hvorimod Mejlflak projektet er placeret i en rende som løber inde i en lukket bugt, hvor støjen skal absorberes til omgivelserne i et lille område.

Støj fra test af vindmøllernes nødbremse
Havmøllerne skulle opføres som et fuldautomatisk industri anlæg, hvilket påkræver, at nødbremseanlægget skal testes med korte mellemrum.
En nødbremsetest foregår normalt 1 gang i døgnet og foretages ved at udkoble en havmølle fra el-nettet ad gangen og derpå automatisk aktivere de mekaniske bremser i møllehuset. I samme takt vendes den yderste del på hver vinge på tværs af rotationsretningen, hvorved den friktion der opstår mellem den omgivende luft og møllens vinger herved hjælper med at nedbremse møllen.
I normal drift er hastigheden på det yderste af en møllevinge (vingetippen) over 320 km/h og med den store masse i rotoren er der store energimængder der skal bremses ned.
En nødbremsetest tager normalt ca. 3 min og af belastningsmæssige årsager testes en havmølle ad gangen. Da testen videre er langt mere støjende end støj fra normal drift af en havmølle og samtidigt udløser kraftige vibrationer der forplanter sig til omgivelserne påvirkes miljøet på Mejlflak ligeledes kraftigere.
Med et projekt på 20 havmøller tager det derfor ca. 1 time pr. døgn at afvikle nødbremsetesten for alle havmøller.

Rustbeskyttelse og udledning af forurenende stoffer
Alle havmøller skal korrosionsbeskyttes og anvendes den samme korrosionsbeskyttelse som den der er anvendt på andre møller i Nordsøen, skal der påregnes udledning af ca. 8 tons pr. år af aluminium, zink og en vis mængde tungmetaller fra møllerne i Mejlflak projektet.
Dertil kommer anden forurening, som eks. den der er konstateret efter havmøllerne på Horns rev 1 og senere Horns rev 2, hvor møllevingerne korroderer og dermed afgiver vingemateriale til omgivelserne.
Fælles for disse forurenende stoffer er at disse med havstrømme kan føres ind over stenrevene på Mejlflak og aflejres og ophobes her.
Det er ikke kendt hvilke grænseværdier for skadelige stoffer der gælder i Mejlflak natura2000 habitatet og Energistyrelsen vil utroligt nok ikke fastsætte disse før en igangsætningstilladelse ansøges.

Skibstrafik mellem havmølleparkerne
Endelig skal nævnes, at der vil pågå en betydelig skibstrafik i en skibsrute over renden mellem havmølleparkerne i Mejlflak havmølleprojektet, som i et eller andet omfang vil give en forøget kollisionsrisiko for skibstrafikken.

Mejlflak er reddet
Det må derfor stå klart, at Mejlflak Natura2000 habitatet måtte blive for stærkt miljømæssigt påvirket, hvis planerne for Mejlflak havmøllerne var blevet realiseret og det kan derfor ikke være forkert at påstå at Mejlflak i første omgang er reddet.

Økonomisk drømmeri ved vindmølleprojekterne
Uanset at NRGI har skrinlagt projektet pga. af manglende økonomi fastslår GBO i artiklen, at elprisen vil blive reduceret med op til halvdelen af det der er indbetalt til mølleprojekter.
Hvorvidt det er sagligt at spå om fremtidige elpriser eller at sondre mellem elforbrugere og skatteydere må stå åbent indtil videre, hvor vi andre imellemtiden kan bruge tiden på at fundere over de manglende økonomiske sammenhænge i GBO’s påstand.

Mejlflak ligger i læ for vestenvinden
Det havde måske været nemmere at forstå det vedvarende forsvar for et havmølleprojekt ved Mejlflak, hvis vindforholdene i området ved Mejlflak i det mindste bare er nogenlunde rimelige og ikke stærkt påvirket af at ligge i læ for de vestlige vinde der hersker i Danmark.

Andre nyheder