Havvindmøller forurener habitater ( følgebrev )

15.11.2018

Til Energistyrelsen

 

 

dato 05.11.2018

Krav om undersøgelse og belysning af risici for forurening af de danske habitatområder i forbindelse med opstilling af havvindmølleparker på dansk søterritorium.

Trods fremstormene udvikling på vindkraftområdet med en stadigt forbedret økonomi, der i dag muliggør opstilling af havvindmøller langt fra land, stort set uden statsstøtte, planlægges der fortsat med opstilling af vindmølleparker tæt på land til stor gene for lokalbefolkningen.

Ydermere planlægges en række af projekterne umiddelbart nær fredede Natura2000 og EU-habitatområder uden forudgående tilbundsgående undersøgelser til belysning af potentielle forureningsrisici og heraf følgende miljøpåvirkninger af de fredede områder.

Som eksempler på mulige kilder til habitatforurening i driftsfasen kan nævnes:

-          Støj, der oftest alene beskrives for anlægsfasen

-          Vibrationer i havbunden

-          Udledning og ophobning af tungmetaller fra korrosions beskyttelse

-          Ophobning af mikroplast- og epoxyrester fra nedslidning af møllevinger

-          Forstyrrelser i habitatet, som følge af øget trafik i forbindelse med servicering

Med udgangspunkt i vedlagte baggrundsrapport og en løbende aktindsigt i aktuelle projekter, skal vi derfor opfordre Energistyrelsen til at sikre, at forureningsproblematikken undersøges til bunds, med en samtidig fastlæggelse af grænseværdier for de enkelte projekter nær habitats områder, ligesom der som et krav bør indføres en randzone på mindst 4 km mellem habitatet og den nærmeste mølleopstilling.

Med venlig hilsen

På vegne af samarbejdsgruppen

Bevar Danmarks Kystnære Havmiljøer

 

Beskyt Jammerland Bugt         Bevar de Kystnære                    Red Lillebælt                                Omø Syd

Havmiljøer

 

Ole Nyvold                                    Ole Ørnstrand                             Asthon Funck

Andre nyheder