Aktuel information

3.09.2014
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

Mariendal d. 01.09.2014

Vedrørende VVM forundersøgelser for Mejlflak havvindmølleprojektet

Hermed skal jeg anmode DN om en udtalelse i forbindelse med de udredninger jeg har foretaget
på basis af den tilgængelige dokumentation, der ligger til grund for VVM forundersøgelserne for
et havvindmølleprojekt ved Mejlflak.
Udredningerne viser, at en VVM godkendelse for Mejlflak havvindmølleprojektet vil være i kon-
flikt med både den danske lovgivning og EU lovgivning.
Samtidigt udledes, at problemstillingen som angivet herunder for Mejlflak habitaterne, er af ge-
nerel karakter.

Mejlflak er udpeget som habitatområde i 2010 med et areal på 2632 ha. og omfatter Natura2000
habitatet (N194) og EU habitatet (H170).
Begge habitater er arealmæssigt sammenfaldende, således at bestemmelserne for de 2 habitat arter,
som angivet i habitatbekendtgørelsen og habitatdirektivet, på en og samme tid er gældende for hele
habitatområdet og de nærområder udenfor, som skønnes at kunne påvirke habiatområdet.

I forbindelse med godkendelse af VVM forundersøgelserne for et planlagt havvindmølleprojekt
ved Mejlflak, er søsikkerheden i aktuelle områder der kan påvirkes af dette projekt implicit god-
kendt af Søfartsstyrelsen.
Efter aktindsigt og evaluering af Søfartsstyrelsens sagsbehandling ifb. med Mejlflak havvindmøl-
leprojektet, kan det påvises og dokumenteres, at der ikke har været eller er sagligt belæg for at
godkende førnævnte søsikkerhed. /1/ Rapport, Søsikkerhed og Mejlflak.pdf /

Sejladssikkerhed, forebyggelse af farer og påvirkning af havmiljøet er hver for sig delelementer
af den overordnede søsikkerhed, således at et vist niveau omkring søsikkerhed ved etablering af
et maritimt anlæg som en havvindmøllepark, kun bliver tilgodeset, når alle relevante forhold er
afdækket og vurderet.

Konkret er afdækket, at der i det foreliggende materiale ikke kan uddrages en fagligt begrundet
sandsynlighed for alvorlige hændelser ifb. med sejladssikkerhed. Det samme gælder i endnu stør-
re omfang forebyggelse af farer og påvirkning af havmiljøet, specielt i relation til forurening.

Efter den seneste relokalisering af havvindmøllerne i Mejlflak havvindmølleprojektet, er der nu
10 havvindmøller der er placeret helt op til og langs kanten af Mejlflak habitaterne, hvorved det-
te projekt i høj grad skønnes at kunne påvirke habitaterne.
Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan
kort beskrives således:

Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (screening) med henblik på at vurde-
re, om de kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt.
Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-områ-
de væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering (appropriate assessment) i overens-
stemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk.3.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Na-
tura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades.

Af ovenstående udledes, at eftersom en sandsynlighed for en alvorlig hændelse ifb. med søsikker-
hed ikke kan uddrages, kan den lovpligtige konsekvensvurdering for Natura2000 området ved
Mejlflak ikke gennemføres på en måde, der hviler på et sagligt grundlag.
Herved er det ikke muligt at påvise virkninger på ovennævnte habitater fra havvindmølleprojektet
og da habitatbekendtgørelsen stiller krav om, at det skal påvises, at et projekt ikke udgør en risiko,
kan dette krav ikke opfyldes.
Det grundlæggende problem for at sandsynliggøre et acceptabelt søsikkerheds niveau er, at der
mangler en sikkerhedszone uden om de habitater der er placeret på havbunden.

Sikkerhedszonen udenom et habitat på havbunden er følgelig afhængig af habitatets størrelse og
udformning, samt specielt påvirkning fra en flydende forurening.
En flydende forurening transporteres på flere måder hen over en havoverflade, primært med over-
flade strømme og med blæst over bølger.
Videre sker der et nedfald, hvor de tungere stoffer i en forurening kan synke til bunds på vej mod
et habitat, i selve habitatet og efter at habitatet er passeret.
Endelig kan der ske en fordampning af de mere flygtige stoffer til atmosfæren.
Størrelsen på en sikkerhedszone er tillige afhængig af reaktionstider og tilgængeligt materiel for
forureningsbekæmpelse.
Under et, vurderes sikkerhedszonen ved Mejlflak habitaterne til at afgrænse et område udenom
dette habitatet til, som et absolut minimum, at udgøre 2 – 3 NM (sømil).

Aktuelt medfører dette, at Mejlflak havvindmølleprojektet ikke kan realiseres og samtidigt indi-
keres, at denne problemstilling med sikkerhedszoner omkring habitater på havbunden er af gene-
rel karakter.
Sluttelig anføres, at den samfundsmæssige nødvendighed ved etablering af Mejlflak havvindmøl-
leprojektet på den valgte lokalitet er uden betydning, idet der er masser af plads til kystnære hav-
vindmølleparker langs de 7.300 km danske kyststrækninger.

/1/ Reference, Rapport, evaluering af søsikkerhed ved Mejlflak : Søsikkerhed og Mejlflak.pdf

Endvidere henvises der generelt til hjemmesiden www.bevarmejlflak.dk

DN’s udtalelse til ovennævnte imødeses snarest, med venlig hilsen

Peder Pedersen
Høgevænget 23
Mariendal
8330 Beder